I jordens indre findes der enorme mængder af varme, som strømmer ud mod jordens overflade i en jævn strøm. Den varme kan udnyttes til at lave elektricitet eller opvarme vores huse og bygninger. Dette afsnit udforsker primært geotermiske energiressourcer i Island og Danmark.

Geotermisk energi i Island 
Island er et af de steder i verden med mest geotermisk energi. Her ligger glohede magma-kamre lige under jordens overflade. Energien høstes i form af varmt vand eller vanddamp. Energien omdannes til elektricitet og den overskydende varme bruges til at opvarme huse, bygninger, ja selv gader og fortove.

Geotermisk varme i Danmark
Danmark selv har også store muligheder for at udnytte jordens geotermiske ressourcer. Det tykke sandstenslag dybt under København menes at indeholde så store energimængder, at de vil kunne dække 20 pct. af hele hovedstadens varmeforbrug i ca. 500 år. Der findes sådanne sandstenslag flere steder rundt i landet.

 

DE 4 ELEMENTER: JORDENERGI from Alphafilm & Kommunikation on Vimeo.